OBSERVATIONSKIKKERT:

               Observationskikkerten kan være af vilkårlig art. Det vigtigste er, at kikkerten er godt understøttet og
               sikkert er i stand til at indstilles mod og med tilstrækkelig lysstyrke er i stand til at fastholde målobjektet
               i hele observationsperioden, idet det således er vigtigt, at kikkertens synsfelt under obervationen viser
               mindst én stjerne ud over målobjektet til sikkerhed for, at kun målobjektet alene udviser lysstyrkefald i
               okkultationsperioden.

               Det er endvidere til sikker identifikation en god idé at have et pålideligt godt stjernekort, der viser alle
               stjernerne i synsfeltet, til rådighed. En særlig sikker fremgangsmåde ved visuel observation til opsøgning
               af det rette målobjekt er følgende simple, men sikre fremgangsmåde:

               I god tid inden observationstidspunket, for eksempel allerede dagen før, finder man målstjernen på stjer-
               nekortet respektivt på et til lejligheden af den forudberegnende myndighed udarbejdet søgekort for mål-
               stjernen. I retning til højre på stjernekortet (NORD på kortet opad) finder man i rundt 1 times rektascen-
               sionafstand eller bedre mindre en rigtig klar, lysstærk stjerne, som man let kan opsøge, og hvis deklina-
               tionsværdi er så nær målstjernens deklinationsværdi som muligt, jo klarere stjerne, der er valgt, desto
               bedre. Man udregner herefter positionsforskellen mellem målstjerne og klar stjerne særskilt i rektascen-
               sion (difference i tidsminutter samt tidssekunder) som også differencen i deklination (difference i grader
               og bueminutter). Nu opsøges og indstilles kikkerten på den den klare stjerne, som det kontrolleres ses i
               feltet. Herefter er der nu 2 muligheder for at komme (sikkert) frem til målstjernen:

                1. Er man i besiddelse af en "goto"-kikkert, sætter man nu "goto"-mekanikken til at flytte kikkerten
               videre i første omgang med alene den fundne rektascensions-differenceværdi i retning mod større rekt-
               ascensions-værdi (altså i retning til venstre på himlen). Herefter, før der gås videre, checkes det, ifølge
               søgekortet, at kikkerten nu ser stjernerne lige under/over målstjernen netop i deklinationsdifferencens
               afstand fra denne. Først herefter sættes "goto"-mekanikken til at bevæge kikkerten til målstjernen ved
               at sætte "goto"-mekanismen til at flytte kikkerten med den fundne deklinationsdifference-værdi som
               flytningsværdi. Nu skulle målstjernen befinde sig i midt i kikkertfeltet (evt. med en fejl derfra, der er lig
               en mulig slørfejl). (Ved denne metode 1. kunne der også være valgt en udgangsstjerne til venstre).

                2. Den anden metode er at standse teleskopets drivmekanisme og se på, hvad ens ur viser, og herefter
               simpelt vente det antal minutter og sekunder, som er lig med den fundne rektascensions-differenceværdi
               og genstarte teleskopets drivmekanisme umiddelbart efter forløbet af denne periode. Herefter, før der
               gås videre, checkes det, ifølge søgekortet, at kikkerten nu ser stjernerne lige under/over målstjernen
               netop i deklinationsdifferencens afstand fra denne. Idet man formodes at kende diameteren i bueminutter
               af synsfeltet i kikkerten flyttes (finindstilles) kikkerten herefter et antal synsfeltdiametre op eller ned i
               deklination svarende til den fundne deklinations-differenceværdi som flytningsværdi. Nu skulle målstjer-
               nen befinde sig i midt i kikkertfeltet.

               Denne måde at "hoppe" sig frem fra en let identificerbar klar stjerne i nærheden af en målstjerne eller
               et målobjekt har jeg fundet så sikker, at jeg ALTID benytter mig af den. Min erfaring er, at med instru-
               menter, der er meget lysfølsomme, forekommer der ofte så slående "ligheder" mellem selv nærliggende
               stjernefelter, at man alt for let bliver narret og simpelt hen tager fejl af området. Den sikrere fremgangs-
               måde er altid at finde en RIGTIG, RIGTIG KLAR STJERNE i nærheden af et foreliggende målområde,
               som man er interesseret i, og dernæst KUN SKULLE FLYTTE KIKKERTEN et BESKEDENT sidste
               stykke vej til målobjektet.

               TIDBESTEMMELSESUDSTYR:

               Det vigtigste problem, der skal løses af observatøren, er tilvejebringelse af en til formålet rimelig nøjag-
               tig tidreferencekilde. Den nemmeste tidreference er telefonvæsenets "frk. klokken". Man kan regne
               med, at der næppe som følge af løbetider opstår større fejl end max. 1/10 sekund. Hvad enten der måtte
               bruges visuel observation med en under hele okkultationsforløbet konstant indspillende, håndholdt bånd-
               optager ved teleskopet, eller der anvendes videokamera med samtidigt konstant optagende lydspor, vil
               indspilning i det fortsat løbende bånd før og efter observationsperioden af "frk. klokken" være en sær-
               deles tilfredsstillende løsning. Båndet bør herefter sendes til rappporteringsinstansen til nærmere studium.
               Indspilning finder for eksempel sted til en PC, og ind i PC'en foretages samtidig indspilning af nøjagtige
               sekundsignaler. Ved sammenligning i begge ender af båndet med det indspillede "frk.klokken"-dut kan
               ganghastigheden udregnes, og de nøjagtige, informerede okkultation-indtrædnings- og -ophørs-oplysnin-
               ger, der foreligger på båndet, tidbestemmes.

               Endnu bedre er det i stedet for eller også bedre som supplerende sammen med "frk. klokken" at anvende
               en parallelt med indspilningen på lydbåndet eller lydsporet forløbende indspilning af for eksempel sekund-
               radiotidsignalerne fra Frankfurt (sendes på langbølge: 77,5 kHz). Herved forbedres nøjagtigheden.

               Den i dag allerbedste løsning er anvendelig, når der bruges videokamera (sort/hvid eller farve), og består
               i indskydelse i videoforbindelsen til optageudstyr (videobåndoptager eller PC) af en "timeinserter", som
               løbende tidstempler alle videobilleder med det nøjagtige klokkeslet angivet med 1/1000 sek. nøjagtighed
               og samtidigt ved båndets begyndelse (eller til sidst) kan indstemple stedets geodætiske position. Denne
               nøjagtige tidangivelse og positionen hentes fra en til formålet egnet GPS, som samtidigt også indstempler,
               hvor mange GPS-satelitter, der er blevet benyttet til bestemmelsen. Nærmere forklaring herom andet
               steds på hjemmesiden.