Hensigten er, at tidsbestemmelser finder sted med så høj nøjagtighed, som omstændighederne
               tillader det. Men, selv en unøjagtig tidsbestemmelse, når blot man ved, at den er unøjagtig (!),
               kan være utrolig vigtig, blot fordi den oplyser, at en okkultation fandt sted eller måske slet ikke
               fandt sted iagttaget fra den pågældende lokalitet, og den oplysning er i sig selv en MEGET vigtig
               information, især hvis den hidrørte fra den eneste observatør ved denne okkultationsbegivenhed.

               Ved TNO-objekter, der er meget lyssvage objekter, kan man med fordel anvende integrerende
               video-kameraer eller hurtigt på hinanden følgende eksponerende CCD-kameraer med optage-
               tider af 2 eller flere sekunders varighed, da okkultationsvarighederne, når centralt iagttaget
               for objektet, er af mange minutters varighed, hvorimod ved asteroider, der hører til asteroide-
               bæltet, okkultationsvarighederne er af sekunders varighed eller brøkdele deraf.

               Lejligheden benyttes her til særlig at betone den udtrykkelige kendsgerning, nemlig det således
               meget vigtige, at under alle omstændigheder er visuel iagttagelse fuldt tilfredsstillende, især hvis
               tidtagning kan finde sted med bedre end sekunds nøjagtighed, men selv en noget unøjagtig tids-
               angivelse er langt at foretrække, idet det vigtigste er at vide:   Er der en okkultation synlig fra
               lokaliteten, eller kunne den ikke ses fra lokaliteten. Det vigtigste er, at der bliver observeret
                konstant i tidsrummet, hvori en okkultation ifølge beregning anses for en mulig begivenhed.
               Med godt tidtagningsudstyr kan nøjagtigheden bringes til at andrage 1/50 sekund, nemlig når
               optaget med videokamera, og der i tid kan skelnes mellem halvbillederne, når der anvendes
               interlacing. Respektivt kan der med næsten lige så nøjagtigt opnåeligt resultat bruges ekspo-
               nering med CCD-kamera arbejdende i "drift scanning mode", hvor teleskopet står stille, eller det
               kun langsomt følger efter til opnåelse af forlænget scanning-tidsperiode for asteroide/stjerne.

               Foreligger der mere end én observation af en okkultation, kan man med tidbestemmelserne
               og observationslokaliteternes geodætiske koordinater i hånden bestemme asteroidens kontur.
               For at opnå god bestemmelse af konturen behøves der så mange observationer som muligt,
               heraf også gerne fra observatører, som ikke så en okkultation, fordi de befandt sig akkurat
               uden for skyggen. De hjælper væsentlig til til at sikre en viden om konturens faktiske udstræk-
               ning på tværs af skygge-centerlinien. Med 10 eller gerne endnu flere observationer fås en fin
               bestemmelse, ligesom der er større chance for at opdage eventuelle drabanter til den pågæl-
               dende asteroide.