Uden for asteroidebæltet er der en relativ pæn mængde af dem. Efter tilkomsten af bedre
               instrumenter er der også opdaget adskillige optrædende uden for planeten Neptuns bane.
               Asteroider beliggende så langt ude er i og for sig asteroider, men betegnes TNO-objekter,
               hvilket betyder Trans-Neptuniske-Objekter.

               Den største asteroide i asteroidebæltet er asteroide nr. 1 CERES
               i størrelse efterfulgt af asteroiden "VESTA"; men for de fjerne TNO-objekter er der fundet
               asteroider, der (overraskende) udviser knap samme størrelsesorden. Der opdages fortsat
               mange asteroider, og navnlig asteroider, hvis størrelse kun udgør omkring 10 km i diameter og
               mindre, og som kun er vanskeligt opdagelige, idet lyset fra dem er meget svagt.

               Alle asteroider vil på et eller andet tidspunkt
               passere på tværs igennem sigtelinierne fra os på Jorden ud til stjernerne, når det indtræf-
               fer, ser vi derfor asteroiden og ikke længere stjernen, altså en asteroide-okkultation. Er aste-
               roiden svagere lysende end stjernen, danner det herved en "skygge" eller rettere et lysin-
               tensitetsfald på Jorden. Da asteroiden har en vis udstrækning og er langt tættere på os end
               stjernen, der jo er langt væk, og asteroiden i tid bevæger sig videre i sin bane omkring
               Solen, vil "skyggen" tilsvarende flytte sig hen over Jorden. "Skyggens" udstrækning vil være
               lidt (kun en anelse) større end asteroiden op til 2 til 3 gange eller mere i størrelse i
               afhængighed af, om "skyggen" rammer lige lodret ned på Jorden eller mere eller mindre skråt
               ned mod jordoverfladen i retning fra asteroiden.

               For skyggen på Jorden vil derfor "skygge"-hastigheden hen over jordoverfladen være størst
               for asteroider befindende sig længst inde i Solsystemet, for så vidt asteroiden ikke er i
               eller nær et banepunkt, hvor asteroidens tilsyneladende banebevægelse set fra Jorden skifter
               fra direkte forløb til retrogradt forløb. Det samme gælder også for fjerne asteroider og
               TNO-objekter, men da disse har en lav hastighed i en fjernere beliggende omløbsbane, så vil
               "skygge"-hastigheden på Jorden være lav.

               Dette gælder asteroide-bevægelse i dennes omløbsbane-retning. På tværs i forhold til omløbs-
               banen er der imidlertid også (problematiske) forskelle. Hvor "skyggen" vil optræde på Jorden,
               vil afhænge dels af vort kendskab til stjernens position imellem stjernen på himlen og dels
               til vort kendskab til såvel asteroidens omløbsbane i forløbsretning og dels vort kendskab
               til asteroidebanens hældning i forhold til Jordens omløbsbane omkring Solen. Omregnet
               til kilometer ved asteroiden vil denne usikkerhed være relativt større jo længere bort fra
               Solen asteroiden befinder sig. For TNO-objekter andrager denne usikkerhed op til flere
               gange Jordens diameter ! Medens ved de nærmere asteroider deres position er så godt kendt,
               at afvigelsesusikkerhederne andrager rundt omkring +- et par hundrede kilometer.

               Formålet med tid- og stedbestemmelse af skyggebilledet er at opnå viden om den enkelte
               asteroides form, og om den eventuelt måtte udgøres af mere end ét legeme, og ikke mindst
               opnå en betydelig forbedring af asteroidens positionskoordinater