LIDT OM TELESKOPKONSTRUKTIONER :

               TELESKOPSTØRRELSER versus stjernemagnituder

               Lad det være sagt: Spejlteleskoper og linseteleskoper er lige velegnede. Der bør vælges et okular,
               der sammen med teleskopet giver et synsfelt, der ikke er for lille, så målstjernen tydeligt ses sam-
               men med mindst én helst flere andre stjerner indeholdt i synsfeltet. Har man mulighed for det, bør
               der vælges et okular, der tillader, at øjet kan bevæges i forhold til okularet, og hvor øjets afstand
               ud for okularet heller ikke er kritisk, dvs. okularet har tilpas stor såkaldt "eye relief", formålet er,
               at observatøren skulle gerne trættes så lidt som muligt og altså derfor ikke skal være henvist til at
               holde øjet stift positioneret i én ganske bestemt position under hele observationsperioden.

               Med større teleskoper med mellem 250mm og 300mm objektivdiameter kan man visuelt iagttage
               målstjerner af omkring 15de magnitude for mennesker med fuld synsstyrke, medens man med til-
               svarende små teleskoper med 80 mm objektivdiameter må sætte grænsen ved omkring knap 10de
               magnitude. Forskellen er større end ifølge objektivdiameter-forskellen, da erfaringsmæssigt de
               større teleskoper udviser en bedre Strehl-faktor (Strehl-faktoren er et kompliceret udtryk for afbild-
               ningsgodheden, dvs. forholdet mellem en ideal punktlyskilde og den faktiske lysspredning fra en
               punktlyskilde (stjerne) i afbildningsplanen, ref. Airy-lysspredningsskiven plus lyssprednings-tillæg =
               "Strehl-ratio")). Se f.eks. http://www.oldham-optical.co.uk/Optical.htm